ca. 19 andele med 2 vær. på 58-61 m2 ca. 4 andele med 3 vær. på 68-88 m2 ca. 9 andele med 4 vær. på 114-149 m2 ca. 1 Erhvervslejemål på 72 m2
Samtlige andele har eget køkken, toilet og bad. Derudover er der tilknyttet et privat opbevaringsrum til de enkelte lejligheder i enten kælderen og på loftet.
De fleste af ejendommens andele har altaner ud mod gården.
Ejendommen er vedligeholdt med blandt andet nye vinduer, nyt tag, nye faldstammer og vandrør. Foreningen har fået udarbejdet en vedligeholdelsesplan, som følges for at opretholde bygningens stand.
Fællesfaciliteter I Ugleborgen har vi fællesarealer i kælderen og på loftet. I kælderen er der; varmerum med udlån af værktøj, vaskeri, et toilet/bad samt aflåste rum til cykler. På loftet er der tørrerum.
Vi deler desuden en dejlig grøn og velholdt gård med to andre andelsforeninger. I gården er der legeplads, renovationsskure og små afskærmede områder med borde og bænke.
Fællesaktiviteter I foreningen afholder vi årligt en arbejdsdag med efterfølgende grill og hygge.